søndag den 2. juni 2013

Pulled Pork

Pulled Pork - en godt krydret nakkefilet, der er så mør, at gaflen næsten synker ned i kødet af sig selv, når der stikkes i det. Så mør, at kødet kan rives fra hinanden uden modtand - deraf navnet Pulled Pork - trævlet gris!
Skal oprindeligt serveres i en sandwichbolle med coleslaw - men nu har coleslaw aldrig været min favorit, så det blev til en improviseret kålsalat af råvarer, der så indbydende ud i supermarkedet.
 
 
 
 
 
Man håndterer nakkefileten allerede 24 timer før servering, så det kræver lidt tidsmæssig planlægning af lave pulled pork. Ses der bort fra lidt planlægning, så er det minimalt af tid, hvor man står med varerne i hænderne.
  
Ingredienser, 4 personer
  • Nakkefilet af ca. 1,2 kg
  • Sandwichboller
Saltlage
  • 2 L vand
  • 120 ml salt
  • 200 ml sukker
  • 3 laurbærblæade
Rub
  • 6 spsk. paprika
  • 2 spsk.. sennepsmel
  • 1 spsk. groft salt
  • 4 spsk. brun farin
  • 1 spsk. sukker
  • kværnet peber
  • ½ tsk. stødte korrianderfrø
  • 1½ tsk. cayennepeber
Kålsalat
  • ½ spidskål
  • 1 bakke spirer
  • 1 bakke/pose slikærter
  • citronsaft
  • sukker
Saltlagen laves ved en 18tiden aften før ved at opløse salt og sukker i vandet. Kødet lægges i og stilles i køleskab i ca. 12 timer.
Morgenen efter (tidligt) tages kødet op af lagen og duppes med et stykke køkkenrulle. Krydderierne blandes og gnides godt og grundigt ind i kødet. Placer kødklumpen på en bradepande med lidt vand i bunden. Kunne alle krydderierne ikke gnides ind i kødet, så drys resten over kødet, så det ligger som et tykt lag ovenpå. Sæt kødet i en forvarmet ovn ved 100 grader C i de næste 12 timer. Efter 8 timer kan du med fordel stikke et stegetermometer i kødet, så du kan vurdere om kødet bliver færdigt til tiden. Kødet skal være ca. 95 grader i midten (min rundede kun 90 grader og den var stadig fin). Vurderer du at kødet ikke når at nå denne temperatur til den planlagte tid, kan der skrues lidt op for ovnens varme.
I mellemtiden er der jo rigeligt tid til at lave kålsalaten. Kålen snittes fint. Skyld kål, spirer og slikærter og lad råvarerne tørre. dørslaget til kålen stort set er helt fri fra vand. Kålen smages til med sukker og citronsaft
 
Tag kødet ud af ovnen, når den rigtige temperatur er opnået, lad det stå et øjeblik og riv dernæst kødet fra hinanden med to gafler. Serveres derefter straks.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar