fredag den 6. december 2013

Sprød rødpætte med appelsinsalat

Helt enkelt - men så godt !




  • rødspættefilet
  • fuldkornsmel
  • 1-2 appelsiner
  • græskarkerner
  • pinjekerner
  • salt og peber
Vend fisken i fuldkornsmel og steg på en pande med halvt olie og halvt smør. Befri appelsinen for skræl og skær den i skiver. Dryp olivenolie over og krydder med salt og peber. Rist græskar- og pinjekerne på en varm pande.
  • olivenolie

Quinoasalat med agurk og melon

Når man kommer sent hjem fra uni, så er det skønt at kunne lave noget hurtigt som desuden kan spises med god samvittighed - og så er der nem frokost til dagen efter ;)


Kog quinoa som det er anvist på pakken og lad dem køle lidt af. Rist græskarkerner på en varm pande med lidt salt. Skær imens agurk og melon ud i tern og røde druer i skiver. Lav en dressing baseret på olivenolie og citronsaft og smag til med salt, peber og sukker - server

Vaniljekranse

Nu er det jo min første december-måned i egen lejlighed, og det skal da ikke gå stille for sig! Så i dag er der blevet bagt disse skønne vaniljekranse, med inspiration i Blomsterbergs egen opskrift, samt lavet flødekarameller (sidder blot og venter på at de sætter sig i formen!) - og så sidder jeg lige og grubler lidt over, om jeg mon skal kaste mig ud i nogen jødekager også...



 Til 75-1oo stk. - afhængigt af hvor mange der forsvinder undervejs ...
  • 3 tsk. vaniljesukker med top
  • 275 g sukker
  • 3oo g smør eller margarine
  • 2 små æg
  • 115 g mandler
  • 375 g mel

Vaniljesukker og almindeligt sukker blev rørt med blødt smør indtil massen var ensartet - brug hænderne, det er så meget nemmere! Herefter blev æg rørt i. Mandler blev hakket så fint som muligt på en minihakker og herefter rørt i dejen sammen med mel. Smideres direkte i en stofsprøjtepose med en stor stjernetyl.
Jeg brugte et glas med en højde på ca. 8 cm som måleenhed, på den måde fik jeg nogen nogenlunde lige store kranse ud af det. De flyder lidt ud når de bages, så giv dem lidt plads. Dog beholder de stadig stregerne fra stjernetylen og har et fint hul i midten - sådan som det jo skal være!
De blev bagt ved 2oo grader i ca. 10 minutter.