tirsdag den 29. april 2014

Altanen

For ikke så længe siden fik vi endelig gjort altanen i stand ! Den var grøn af algevækst og fyldt med dueskidt fra sidste sommers duefamilie, men nu er den fint ren og hegnet ind så duerne holdes ude og altandøren kan står åben uden at skulle passe på at katten løber derud uden opsyn.
Altanen er nordvestvendt, så den er ikke særlig solrig, men vi har aftensol og ligger i et hjørne med læ - hvilket har betydet at den allerede har været flittig i brug til at nyde aftensolen under aftensmaden - skønt skønt skønt!

Mine tomatplanter er lidt af et eksperiment, for jeg ved ikke om de får sol nok herefter jeg har planten dem ud. Indtil nu har de stået i en solrig vindueskarm og nydt godt af varmen og vokset helt ufatteligt - jeg har sågar en tomatplante som har båret sin første blomst! Men om de får sol og varme nok til at producere spiselig frugt på den korte sæson må tiden vise.. jeg håber
Kapillærkassen er var min fars ide og min søde kæreste kunne ikke fordrage synet af den og har derfor kreeret en træbeklædning med plads til at opbevare ting og sager nedenunder.


Her et lilla overblik hvad der er at finde på altanen
 
                      I hjørnet står en hvid klatrerose                             forrest blomster, bagerst salat og 
                                                                                                        en enkel jordbærplante


                        Jordbærrabarber i zinkspand                               Jordbærplante i blomst

 To tomatplanter og i spandende krydderurter

  Radiser med en række spinat imellem




Rabarberkompot

Rabarber er den første spiselige plante, der kan høstes - i dette tilfælde høstet hos mine forældre, men inden længe bliver altanen udvidet med en zinkspand med jordbærrabarber!
Rarbarber er en af mine yndlings planter fordi den er smuk og samtidig utrolig alsidig. Den kan bruges til morgenmad, hovedretter og ikke mindst desserter! Blandt mine favoritter er rabarbersuppe, rabarbergrød og ikke at forglemme rabarberkompotten! Jeg bruger kompotten som lidt sødt på min morgenskyr, eller som en lille aftensnack - også på skyr

Til 4 små glas
  •  ca. 1 kg rensede rabarberstilke
  • 4 spsk. sukker (1oo g)
  • 1 tsk. vaniljesukker (5 g)
Rabarberne renses og skæres på skrå i tynde skiver på max ½ cm i tykkelse. Udbredes i et stort fad så kun de ligger i et tyndt lag. Sukker og vaniljesukker drysses over. Evt. kan der hældes lidt vand i bunden af fadet så ikke rabarberne brænder fast.
Kompotten opbevaret i atamonskyllede glas (alternativt skal kompotten spises indenfor et par dage) og et stykke husholdningsfilm lægges stramt over og låget skrues på mens kompotten stadig er varm - herved skabes et tryk i glasset som sikre at det er lukket tæt.

onsdag den 26. marts 2014

Nemt franskbrød til weekenden

Et lille projekt der udviklede sig lørdag morgen med kæresten stadig snuede inde i sengen - desuden blev der bag hindbærsnitter!



Til ét brød
  • halv pakke gær
  • 3 dl mælk
  • 25 g margarine/smør
  • 1oo g hvidhvedemel
  • 3oo g hvedemel
  • 1 tsk. groft salt

Hvidhvedemel er en fantastisk måde at snyde hvid-brøds-elskere, idet det indeholder alle de gode ting men er så formalet at det eneste der afslører en er at nuancen er en anelse mere gul en ved normalt hvidt hvedemel. Har man det ikke lige på lager, så kan du bare udelukkende bruge hvedemel eller måske du har en anden spændende meltype?
 
Smørret smeltes og får lov at svale lidt inden det røres sammen med mælk, hvori gæren opløses. Salt og mel røres i og dejen æltes i 10 minutter - og gør virkelig en indsats under æltningsarbejdet, brødet bliver så meget bedre af lidt indarbejdet luft. Personligt foregår min æltning ved at jeg får arbejdet dejen ud til en oval form, hvorefter jeg folder dejen sammen en gang på midten og så fortsætter i den dur - herved får du arbejdet luft ind i dejen og du undgår en kanonkugle af et brød.
Slut ag med at forme brødet til en glat kugle, som lægges i en stor skål.
 
Stilles til hævning i en lun vindueskarm i 3o minutter til den ca. er vokset til dobbelt størrelse. Vend dejen ud på et meldrysset bord og pas på med ikke at ødelægge den glatte overflade. Form brødet i en ønsket form - jeg har valgt en lidt rustik landbrødsagtig form.
 
Stil det formede brød til hævning i yderligere 3o minutter under et fugtigt, rent viskestykke og varm imens ovnen op til 2oo grader C.
 
Efter hævning skæres en slids i brødet med en savtakket kniv. Bag nu i ca. 3o minutter til brødet har fået skorpe og farve. Lad køle inden der skæres for - selvom ventetiden er hård ;)





Laksetærte med broccoli

Dejlig let tærte som er helt nem at gå til - og smager skønt !


Til 2 personer (smal aflang tærteform)
  • Tærtedej
  • 2 laksefileter
  • 1 broccoli
  • 3 æg
  • 1 dl mælk
  • Salt og peber
Lav tærtedejen som beskrevet i linket her. Skær laksefileterne i tyndere skiver på langs og del broccolien i mindre hoveder, som skyldes og får lov til at afdryppe i en si.
 
Når tærtebunden er forbagt lægges skiftevis broccolibuketter og lakseskriver og æg sammenpisket med mælk, salt og peber hældes forsigtig ned imellem broccolibuketterne.
 
Bages i ca. 30 minutter ved 18o grader C eller til æggemassen har sat sig.
 
Har du kun en ganske almindelig rund tærteform, så vil jeg tro at du  skal gange opskriften op med 2.

Gang i vindueskarmen

Det har vælter op med små basilikumsplanter! Endelig fik jeg plantet de mange planter om så de har lidt plads ar udvikle sig på..
 
Af andre urter har jeg haft held med timian og i mindre grad også med oregano - citronmelisse er dog gået helt af fløjten, da ikke en eneste spire er dukket frem..
 
Derudover har jeg 5 fine tomatplanter som forhåbentligt kommer til at forsyne mig med små søde cherrytomater senere på sæsonen.
 
Så her lidt billeder der kun kan vække forårsfornemmelserne :)
 
 


 
 

tirsdag den 18. marts 2014

Kinaradise-pasta med pesto og røget laks

Efter en hård dag med projektarbejde om kroppens insulinproduktion og dennes frigivelse fra beta-celler i bugspytkirtlen, og med udsigt til gråvejr når man fik kæmpet sig til et kig henover den bærbare, så var det rart at blive opmuntret med et let og sommerligt måltid baseret på en grøntsags-pasta af kinaradise, hjemmelavet basilikumspesto og røget laks
 


 

Basilikumspesto
  • stor håndfuld basilikum
  • 3 fed hvidløg
  • 2o g pinjekerne
  • 5 stk. cashewnødder
  • 4 spsk. olivenolie
  • groft salt
Desuden
  • 1 stor kinaradise
  • Røget laks
  • Evt. bønnespirer

Basilikum blev skyllet godt og fik en tur i salatslyngen.Pinjekerne og cashewnødder blev ristet gyldne på en tør pande og hvidløgsfedene kogt kortvarigt for at fjerne den skarpe smag. Alle disse skønne ingredienser blev hakket godt og grundigt med en skarp kniv - alternativt kan man bruge en minihakker. Til slut røres olivenolie i og der smages til med salt.  
 
Kinaradisen blev skrællet og pastaen laves med kartoffelskrælleren eller hvis man er så heldig at have en af de der smarte dimsedutter som kan lave pasta ud af grøntsager. Pasten blandes godt sammen med pesto med klør fem og anrettes med røget laks. Jeg havde desuden lidt bønnespirer i køleskabet som også blev vendt i pastaen.

laves "pasta" med kartoffelskrælleren. Pastaen vendes med pestoen og evt. s

søndag den 23. februar 2014

Formbrød med fuldkornsdurum

Super nemt og yderst lækkert brød, der minder lidt om et italiensk ciabattabrød


Til to brødforme
  • 1 pakke gær
  • 5 dl varmt vand
  • 1 spsk.groft salt
  • Fuldkornsdurum
  • Hvedemel med god bageevne
Opløs gæren i den varme vand og rør saltet i. Fordi det bare lige var noget jeg biksede sammen lørdag morgen, så fik jeg ikke afvejet melet, men vil tro at jeg brugte forholdet 1 del fuldkornsdurum og 2 dele hvedemel - jeg brugte noget type 00 som efter sigende skulle have en bedre hæveevne end almindeligt billigt hvedemel. Dejen skal være en smule blød når melet er rørt i. Vendes ud på et brod drysset med rigeligt mel og foldes ind over sig selv flere gange med en spatel. Kommes tilbage i formen og hviler lunt i 45 minutter, hvorefter dejen igen hældes ud på bordet, deles i 2 og foldes ind over sig selv et par gange.
Lægges med det samme over i brødforme strøet med en smule mel. Hæver lunt i 45 minutter igen (skal ca. hæve til det dobbelte) og smides så i ovnen ved 250 grader de første 10 minutter. Resten af tiden ved 200 grader indtil brødet er færdigt - når det slipper formen nemt og lyder hult.
 
Man kan med fordel tage brødet ud af formen og give det lidt undervarme, så også der dannes en god sprød bund.
 
Super lækkert lunt med en smule smør - mmh ...